Når dit barn er mistænkt, sigtet eller tiltal – hvad gør du som forælder?

At få beskeden om, at ens barn er mistænkt eller sigtet for en strafbar handling, er forælderens mørkeste mareridt. Sorgen, frygten og usikkerheden over, hvad der nu sker — det er virkelighed for i gennemsnit 6.500 familier til børn imellem 10-17 år i Danmark hvert år. Jfr. Rapporten “Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2014-2023” fra Justitsministeriet oplyser.

Som advokater med speciale i strafferet og familieret forstår vi, at det er en enorm belastning at stå midt i en situation, hvor barnet kan blive afhørt, sigtet, få taget DNA eller fingeraftryk, blive varetægtsfængslet og måske senere stå i retten eller UKN. I denne artikel giver vi dig en overskuelig, gennemgang af forløbet og, hvad du som forælder kan gøre – og hvad du ikke kan.

Når barnet har begået en strafbar handling

Det hele starter med, at der er mistanke om en lovovertrædelse begået af barnet. Ifølge statistikker fra Dansk Kriminalitetsanalyse er antallet af unge mellem 10-17 år mistænkt eller sigtet for strafbare forhold faldet markant gennem de seneste år. Ikke desto mindre forekommer det, og derfor er det afgørende at handle korrekt fra første øjeblik. Mistanken kan være alt fra butikstyveri og hærværk til vold eller mere alvorlige forhold. Når politiet har grundlag for mistanke, starter efterforskning og dit barn risikere at blive indkaldt til en afhøring.

Afhøring hos politiet – første skridt i efterforskningen

Efter Rpl § 750 stk. 1 kan politiet foretage afhøring af enhver, der formodes at kunne bidrage til opklaring af en sag. Men — politiet kan ikke tvinge barnet til at forklare sig om forhold, der kan være belastende.

Denne ret til ikke at udtale sig styrkes, når barnet er sigtet, jf. Rpl § 752, hvorefter sigtede skal vejledes om retten til at forholde sig tavs.

Det er altså lovligt og helt legitimt, at barnet ikke udtaler sig før dialog med advokat.

under 18 år gælder desuden specielle regler: Politiet skal som udgangspunkt underrette forældremyndighedsindehaver, og sociale myndigheder kan få adgang til at overvære afhøringen. Hvis barnet skal fremstilles i grundlovsforhør, er det som oftest fordi mistanken er alvorlig. Under afhøringen skal politiet oplyse barnet om sigtelsen og om retten til at forholde sig tavs. Som forælder har du ret til at blive informeret, og i mange tilfælde også til at være til stede — eller i det mindste modtage løbende information. Det er her, du som forælder skal handle hurtigt og kompetent: sørg for, at barnet har advokat-repræsentation, at I får klarhed over, hvad der skal ske, og at I orienteres om hvad afhøringen konkret handler om.

Advokaten kan forberede jeres barn og jer på afhøringen og sikre at denne sker på ordentlig vis. Advokaten vil også have modtaget det materiale politiet ligger inde med inden afhøringen, dette kan I eller barnet ikke modtage. I går med en advokat derfor ikke ind til en afhøring i blinde.

Når politiet formelt meddeler, at barnet er sigtet, betyder det, at der er en konkret mistanke mod barnet. I det øjeblik barnet sigtes, har det en række rettigheder, bl.a. ret til:
– at vide, hvad sigtelsen angår
– at udtale sig eller tie
– at få beskikket en forsvarer

(Disse rettigheder udspringer af Rpl § 752 og § 731.)

En sigtelse er ikke en dom — men et varsel om, at barnet skal behandles som potentiel gerningsmand.

Sigtelse, DNA- og fingeraftryk – alvoren stiger

Når politiet vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag, kan barnet kunne blive sigtet — det er et formelt skridt, hvor barnet (eller den unge) retligt står i en position som “sigtet” og dermed får rettigheder. Herefter kan politiet tillige foretage visse tvangsindgreb, såsom fingreaftryk, DNA-prøve eller beslaglæggelse af elektronisk udstyr, rensagninger – alt afhængig af sagens karakter og omstændigheder. Som forælder skal du være opmærksom på, at disse skridt kræver specifik hjemmel (lov) og ofte dommerkendelse eller særlig procedure. Det er også her, at digital sporing og dataudtræk fra telefon, sociale medier eller platforme kan blive aktuelt – børn og unge kan blive afhørt om beskeder, opslag, log-filer og geolocation-data. Forældre skal derfor hurtigt sikre, at barnet ikke sletter relevant materiale, og kontakte advokat.

Hvis I eller jeres barn begynder at slette materiale eller beskeder, kan dette stille jer dårligere i en eventuel retssag, hvorfor vi altid fraråder dette.

Varetægtsfængsling – når barnet frihedsberøves

I alvorlige tilfælde kan barnet blive varetægtsfængslet. For unge under 18 gælder særlige regler. Forældre skal orienteres, og sociale myndigheder (kommunen) vil blive inddraget. I grundlovsforhør vil dommer vurdere, om varetægten er nødvendig og proportionel. Hvis dit barn er varetægtsfængslet eller skal stilles for et grundlovsforhør, bør du straks kontakte advokat, bede om at blive informeret om fremtidige retsmøder og sikre, at barnets behov – f.eks. visitation, kontakt med forældre og skolegang varetages.

Når sagen går i retten – tiltale, frifindelse eller dom

Hvis der rejses tiltale, skal barnet (under 18 år) møde i retten — her skal en værge eller en forældremyndighedsindehaver være til stede. Rettens forløb følger en procedure, hvor anklageren fremlægger sagen, forsvareren forsvarer den unge og dommere afgører. Som forælder har du rettigheder: at være tilstede, at få orientering og at samarbejde med advokat. Hvis sagen ender med frifindelse, betyder det, at retten ikke finder beviserne tilstrækkelige. Hvis barnet kendes skyldig, gælder der særlige straffe for unge – fx vilkår om ungedomnskriminalitet-ordninger, eller særlige foranstaltninger kan træde i kræft i stedet for almindeligt fængsel. Unge over 18 år behandles som voksne, men straffen kan reguleres, såfremt handlingen var begået imens den unge var under 18 år.

Diagnose, psykiske forhold og særlige behov

Hvis dit barn har en diagnose – fx ADHD, autisme eller anden funktionsnedsættelse – skal dette tages alvorligt. Det kan påvirke afhøring, vurdering af samtykke, risiko for presse, digital sporing og hvordan kontakt med myndigheder helhedsmæssigt skal håndteres. For eksempel kan videoafhøring blive anvendt for at skåne barnet. Som forælder bør du sikre dokumentation for diagnosen og kommunikere med advokat om, hvordan dette bedst indarbejdes i sagen.

Har dit barn en diagnose, så læs her mere herom og hvordan vi tager hensyn hertil.

Digitale platforme, sporing og adfærd under sagen

I dag spiller digitale spor en stadig større rolle i straffesager mod børn og unge. Der kan være logfiler, beskeder, ophav til billeder/videoer, adgang til sociale medier og betalingskort, som politiet og anklagemyndighed bruger som bevismateriale. Forælderens rolle er at sikre, at barnet ikke advarer andre, sletter materiale eller i panik foretager uhensigtsmæssige handlinger. I stedet bør I kontakte advokat og afvente strategi. Vær opmærksom på, at politiet kan anmode om tekniske undersøgelser, husundersøgelse, sporing og beslaglæggelse. Som forælder har du ikke automatisk adgang til alt materiale – mange af rettighederne ligger hos særligt tiltalte og advokaten.

Forældres rettigheder og pligter – og hvad I ikke må

Som forælder har du rettigheder:

At blive informeret, især når barnet er under 18 år.
At kræve, at barnet får advokat eller forsvarer fra starten.
At være i retslokalet – og at få støtte fra advokat til forståelse af forløbet.
- Der kan være undtagelser iht. Dørlukning i nogle sager.
At støtte barnet følelsesmæssigt, organisere skole og fritid, sikre kontakt.

Men du har også grænser:

Du kan ikke tvinge politiet til at udlevere alt materiale.
Du kan ikke ændre på afhøringen eller i princippet overtage barnets juridiske pligt.
Du må ikke opfordre dit barn til at lyve, ødelægge bevis eller indrette sig modstridende med loven – det kan give dig selv juridiske problemer.
Du kan ikke træffe bindende beslutninger i retten på barnets vegne – det er barnet og advokaten som har ordet.

Hvad kan du som forælder gøre – trin for trin

Tag beskeden alvorligt. Søg advokatbistand med det samme – jo tidligere desto bedre.
Tal med barnet – roligt. Forklar, at I skal handle sammen.
Sikr dokumentation for diagnose eller særlige forhold (funktion, skole, psykolog).
Kontakt advokat og aftal strategi før – eller straks efter – afhøring. Lad advokaten være jeres kontaktpunkt.
Undgå at barnet eller I sletter eller fjerner digitale spor – dokumenter i stedet og lad advokat gennemgå materialet.
Vær til stede ved afhøring, grundlovsforhør, retsmøder. Få klarhed. Nogle af disse får I ikke adgang til, men stol på at advokaten bistår jeres barn.
Forbered jer på alle scenarier: men bliv ikke sortseende og pas på jer selv som forældre. I skal have iltmasken på før I hjælper jeres barn. I skal handle hvor I kan, hvilket kan være plan for skole, bolig, psyke, støtte. Men husk – I er pårørende.
Efter sagen: støtte barnet i at komme videre – uanset udfald. Hvis frifundet: fokus på genopbygning. Hvis dom: støtte og plan.

Konklusion

Når dit barn er mistænkt eller sigtet, er det et øjeblik fyldt med usikkerhed, frygt og ansvar. Men der er konkrete skridt, du som forælder kan tage for at sikre sikkerhed, retfærdighed og fremtid. Selv når sagen er indledt, gælder dine og barnets rettigheder – og med professionel advokatrådgivning kan I navigere bedst muligt. Husk: en sigtelse er ikke en dom. Handling fra starten kan gøre forskellen.

Hvis du ønsker udførlig rådgivning eller hjælp til sagen, står vi klar til at støtte dig og dit barn. Kontakt os i dag – også hvis du blot har et hurtigt spørgsmål.